|
Udvidet frit sygehusvalg
Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse, det betyder, at du frit kan vælge hvilket offentlig hospital du ønsker, det øjeblik du har behov for det. Skal du vente mere end 1 måned på sygehusbehandling, har du udvidet frit sygehusvalg til private og udenlandske sygehuse, der har aftale med regionerne. Du har også udvidet frit sygehusvalg, hvis du får ændret en operationsdato, ligegyldig om det er indenfor en måned eller ej.
Hvordan beregner man ventetiden?
1 måneds ventetid beregnes fra den dato, hvor sygehuset i din hjemregion modtager en henvisning fra din læge, og frem til den dato behandlingen kan starte. I beregningen medregner man ikke perioder, hvor du gennemgår et undersøgelsesforløb. Dog medregner man ventetid udover 2 uger til hver enkelt diagnostisk undersøgelse (røntgen eller skanning), der indgår i undersøgelsesforløbet.
Hvordan kan du blive henvist til Københavns Privathospital?
Du kan vælge behandling på Københavns Privathospital, hvis vi har aftale med regionen om netop den behandling du skal have foretaget. Bed dit hjemsygehus om at oplyse behandlingskoden på din operationstype. På www.sygehusvalg.dk, kan du indtaste denne behandlingskode. Hvis Københavns Privathospital står registreret under denne kode, har du ret til at blive viderehenvist til os. Du skal blot bede dit sygehus i din hjemregion om at sende os en henvisning. Er du i tvivl, så ring endelig til os eller til patientvejleder Margot Madsen på +45 8620 9988 - telefontiden er mandag til torsdag kl. 10.00-15.00.
Hvordan får du en tid efter du er blevet henvist?
Efter vi har modtaget en henvisning fra din hjemregion, indkalder vi dig pr. brev eller pr. telefon. Hvis tiden ikke passer dig, er du velkommen til at kontakte os for evt. ændring.
Link
Hvis du vil læse mere om det udvidede frie sygehusvalg, kan du læse mere på www.sygehusvalg.dk
|