Nyt alternativ til behandling af kroniske bruskskader i knæ- og ankelled hos yngre
Ortopædkirurgerne Peter Basse og Preben Duun er påbegyndt arbejde med specielle mini-proteser i knæ- og ankelled samt tåled i stedet for større udskiftninger ved bruskskader hos yngre patienter. Alternativerne hos denne gruppe patienter er i mange tilfælde ikke særligt velegnet.
Overlæge Preben Duun har i mange år været beskæftiget med subspecialet Idrætskirurgi med erfaring indenfor bruskkirurgi i knæ og skuldre hos yngre patienter. Peter Basse har subspeciale i fod- og ankelkirurgi, og har specielt i flere år været involveret i protesekirurgi og bruskskader hos yngre patienter og har været med i udviklingen vedrørende mini-proteser i tåled samt ankelled.
Isolerede bruskskader i ankel- og knæled hos yngre på baggrund af slid- eller sportsskader vil man typisk initialt prøve ikke-operativ behandling, her er det smertestillende medicin; gigtmedicin, vægttab og træning. Hvis der fortsat på trods af dette er svære uacceptable smerter kan man overveje operation.
I første omgang vil der blive tilbudt oprensning af brusken og opboring af knoglen for at forsøge at gendanne en slags arvævsbrusk.
De patienter som fortsat vil have gener vil nu kunne tilbydes en mini-protese i stedet for en hel udskiftning, en total-protese af hele knæet eller ankelen.
Mini-protesen er udviklet specielt til patienter mellem 35 og 55 år, som er svært aktive og har isolerede bruskskader og dækker området, hvor den slidte brusk er – svarende til skaden i knæleddet eller ankelen.

Der isættes en ny ledflade af metal og eventuelt plast.
Operationen foregår gennem et mindre snit fortil over knæleddet eller ankelleddet. Mini-proteserne er et mere beskedent operativt indgreb end fuld udskiftning af knæet eller ankelen og umuliggør ikke senere total protese i knæ eller ankel.
På verdensplan er der isat ca. 20.000 protese. Ved udvalgte patienter har der været høj tilfredshed og få komplikationer. Det skal understreges at det ikke er rask brusk man får og det er en symptomatisk behandling primært for at dæmpe smerterne.
Der findes lignende produkter til skuldre, hofter og tæer.
I ankelleddet foregår registrering sammen med den kendte hollandske Idrætskirurg og professor Nick Van Dijk. |